Stacks Image 4



For mange år siden gik en lille flok unge mænd rundt i området omkring Vittarp og Outrup, og havde drømme om at købe en motorcykel og tøffe lidt rundt på vejene i omegnen, og med held fra, de dengang så optimistiske banker, og søde koner, endte det end dag med at der stod hele tre mc’er i en garage i Vittarp, og som en af konerne sagde – ”Når der er tre, er det så ikke en klub?” – og MC STRUDS var født.

Disse unge mænd fra dengang startede klubben op med små, men hyggelige grundidéer, og de tanker der startede dengang, er stadig grundlaget for MC STRUDS, klubben er bygget op som en hyggeklub for voksne, ansvarsbevidste personer, der nyder at være sammen og nyder at køre mc sammen.

Hvorfor kom klubben så til at hedde MC STRUDS, ja det kunne jo være noget med at vi hellere vil stikke hovedet i jorden end lave bøvl, men en struds er jo også et flokdyr, men ikke til store flokke…her passer vi også meget godt ind, og så er en struds jo både intelligent og flot –
behøver vi sige mere ;-)

I dag er MC STRUDS en klub med små 25 medlemmer og klubben bliver ikke meget større, da det stadigvæk skal være hyggeligt og vi skal fungere.
Glarmestervej 7B 6800 Varde